Forenklede case-eksempler på undgåelse af ubehag som del af problemet
En person har problemet stress. Han oplever at der er en masse krav han skal leve op til, alt imens han tænker: ”Hvad nu, hvis jeg ikke når alt det, jeg skal”. Vedkommende prøver at løse problemet ved at arbejde mere og mere. Han begynder måske at arbejde over med flere sager på en gang, springe måltider over, droppe sociale stunder med kollegaerne, familie og venner og skærer ned på motion for at nå det hele. Som et resultat af hans forsøg på at komme af med problemet, udmattes han, mister overblikket, arbejder mindre effektivt og bliver i længden mere og mere stresset.
En person, der føler sig mindreværdig, tænker ”Jeg er ikke lige så god som de andre” og prøver at løse problemet ved at være så fejlfri og perfekt som muligt. Personen stiller høje krav til sig selv, så han eller hun i længden har vanskeligt ved at efterleve dem og ender med at føle sig stadig mere mindreværdig.
En person, der er bange for andre menneskers kritiske opmærksomhed, tænker: ”De andre synes, jeg er underlig” og vælger som løsning på lidelsen at undgå sociale begivenheder. Resultater er, at vedkommendes sociale kompetencer reduceres, personen får sværere ved at begå sig, og føler sig endnu mere sårbar, når vedkommende ikke kan undgå en eller anden social sammenhæng.
Et menneske, der er deprimeret, tænker ”Alt går galt for mig” og trækker sig tilbage fra andre mennesker i et forsøg på at kontrollere sin tristhed, men ender i det lange løb med at blive mere trist, fordi vedkommende i samme bevægelse vender ryggen til oplevelser, der er lystgivende og kontakt med egne evner og kompetencer.
En person, der plages af angst, og prøver at løse det ved at dulme angsten med f.eks. rygning, alkohol, hash, benzodiazepiner (stesolid). Det hjælper her og nu, men fordi ”løsningen” indeholder stoffer, der i sig selv forstærker angst, øges lidelsen i længden.
Et menneske, der lider af angst for sygdomme, tænker: ”Hvad nu hvis det jeg mærker, er en sygdom” og opsøger sin læge gentagne gange for at blive undersøgt i et forsøg på at forhindre sygdom. Hvis denne person ikke er somatisk syg, men lider af sygdomsangst kan undersøgelser og behandlinger være med til at forstærke tankerne om at være syg trigget af mulige bivirkninger og øget opmærksomhed på kropslige sensationer og vedkommende kan blive fanget i en ond angst-cirkel.